fredag den 26. marts 2010

Læbestift er den nye lipgloss.


Jeg tror, vi piger er ved at slippe vores lipgloss(er), som vi ellers har været så glade for i mange år. I 90'erne og langt op i 00'erne har det været cool med lipgloss, men jeg er i hvert fald færdig med mine for nu. De glossy, klistrede læber og tyggegummiboblerne siger mig ikke så meget længere. Læbestiften har gjort sit comeback - og især den klassiske røde er aldrig gal. Gwen Stefani var en af dem, der var med til at bringe de røde læber - og læbestiften i det hele taget - tilbage ved at gøre det til hendes kendetegn med de postkasserøde læber. Selv ejer jeg kun én læbestift, som er den jeg vil kalde "klassisk rød", men jeg skal helt sikkert både eje nogen, der er lysere - helt fra fersken til mørkerød er jeg vild med, og måske også nogen i nogle andre flotte farver, hvis jeg falder over det. Jeg elsker at skifte mellem naturlige nøgne læber til klassiske lady like røde. En læbestift kan gøre meget for et look, og i 2010 skal jeg i hvert fald igang med at eksperimentere med farverne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar